Om Jonas Højmark

Få inspiration og lær af mine fejl, for dem skal jeg med glæde lave mange af.
  • Født med OCD og ADHD
  • Ingen skolegang
  • Gået på flere forskellige opholdsteder
  • Lavede min første million som 22-årig og betalte mit hus af som 24-årig
  • Økonomisk uafhængig som 27-årig.

Se her, hvilke indslag jeg
har deltaget i!

Har du interesse i at se, hvilke indslag jeg har medvirket i, er du velkommen til, at se nærmere via links herunder.

Lad mig uddybe

Jeg er født og delvist opvokset i en lille by ved navn Hjørring, omkring 50km nord for Aalborg.

Allerede i min barndom kunne pædagoger, lærer og mine forældre se, at jeg ikke agerede som mine medmennesker. Jeg var udadreagerende, dårlig til at koncentrere mig, handlede impulsivt og havde manglende forståelse for folket omkring mig. Jeg gik i "normal" klasse til og med 1 klasse, hvorefter jeg kommer på en udredningsskole - skolens navn er Kløvergårdskolen.

Der går jeg til, jeg er 10-11 år. Det fungerer langt bedre, eftersom vi kommer ned på 6 - 8 elever per klasse ift. normen 20 - 23. Og i mange situationer er der 2 pædagoger/lærere pr. klasse.

Efter vi finder ud af, at jeg "lider" af ADHD, kommer jeg på Bagterpskolen i specielklasse. Der går jeg i fire år, hvorefter jeg kommer på det første opholdsted - og kort efter på det næste. Nummer to opholsted er et fantastisk sted. Et sted hvor børnene får frihed under ansvar, medvirker i hverdagen og får kærlighed.

Men også under denne tid opstår der en ny lidelse, nemlig svær "OCD", den kan nok spores helt tilbage til min tid på Kløvergårdskolen.

Målrettet

Som menneske er jeg målrettet og ved, hvor jeg vil hen! Vi skal dog alle huske, at vore målsætninger ændres i gennem livet.

Hvordan det begyndte

Min kære moder og fader går fra hinanden, da jeg er omkring seks år. Min fader finder kort efter en ny kvinde. En stresset barndom med endnu mere stress ift. skolen påvirker mig på en negativ måde, og jeg begynder så småt med mine tvangstanker.

Idag slås jeg ikke længere med OCD og har kun en snært af ADHD'en. Jeg har lært, at bruge de gode egenskaber ved ADHD'en og minimere de mindre gode.

Fra opholdsstedet flytter jeg i lejlighed i Aalborg, og jeg begynder på uddannelsen "godschauffør med speciale". Jeg ville gerne have været noget inden for håndværk, men det var ikke til at finde en læreplads, eftersom det var i årerne 2008 - 2011. Jeg kommer i lære hos Øbro Flytteforretning. Samtidig med dette går jeg skiftevis på AMU-centeret i Aalborg. Jeg finder mig ret hurtigt til rette hos Øbro blandt gode kollegaer og en god arbejdsmoral.

Efter kort tid hos firmaet møder jeg en herre som på mange måder minder om jeg selv, han er dog selvstændig og lejer sig ind til firmaet. Han har sit eget vikarbureau og nævner ofte, at jeg burde starte selvstændigt. Han foreslår mig, at starte med, at vaske vinduer før og efter arbejdstiden.

Jeg køber en indvasker og en skvizzer som det hedder i daglig tale, og jeg finder ret hurtigt ud af, at dette er sværere, end først antaget. Jeg fortsætter dog - ihærdig som jeg er - og opbygger lige så stille en kundegruppe, alt imens jeg uddeler flyers om natten og bruger Facebook flittigt. Arbejdstiden ved Øbro er typisk 50-60 timer ugentligt, alt i mens der arbejdes tæt ved det samme i eget firma.

Efter endt uddannelse og min 20 års fødselsdag, vælger jeg at tage et halvt år mere ved Øbro, for derefter at flytte al fokus over på min egen virksomhed.

Resten er historie og vi råder i dag over 2300 kunder i Nordjylland - Vi laver vinduesvask, algebehandling, fliserens, malerarbejde, netpudsning og rengøring.

Derudover ejer jeg en udlejningsportefølje. Vi har lavet den ene ejendom efter den anden, og lejet den ud.

Porteføljen kan ses under investering.

Trods store udfordringer under opvæksten, en manglende tro fra folket omkring og en manglende tro på mig selv, formåede jeg alligevel, at skabe noget jeg er tilfreds med.

Og jeg/vi er først lige startet.

Jeg glæder mig til, at komme ud og fortælle historien til alle interesserede!

Jonas Højmark

Ejer af Højmarks, ejendomsinvestor og foredragsholder.
  • Født med OCD og ADHD
  • Ingen skolegang
  • Tjente min første million som 22-årig
  • Økonomisk uafhængig i dag